Data åbnes

Data åbnes

Da regeringen den 6. oktober offentliggjorde, de – allerede ved årsskiftet 2012-2013  – ville frigive “geografiske grunddata”, var vi en del, som havde svært ved at få armene ned af jubel.

“Gode Grunddata til Alle” – Den Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015

Geografiske grunddata dækker over Matrikelkortet, Danmarks Højdemodel og landkortdata (og vandløbsdata).

Altså, Staten vil kort sagt, åbne for anvendelsen af basale kortdata, og hvad er så det specielle ved det? Der er jo masser af kort på nettet: Google, Kort- & Matrikelstyrelsens Kortforsyningen og OpenStreetMap, for bare at nævne nogle få.

Udfordringen er, at kort er kommercielle produkter. Det betyder, at der skal betales for anvendelsen.*) Det betyder i praksis, at gode ideer kvæles i licensomkostninger, som ikke er småpenge – de årlige udgifter til kommercielle kort, kan let gøre det til en udfordring at lave en bæredygtig forretningsmodel. OpenStreetMap er gratis, så længe du holder dig til brug af databasen. Til gengæld er data i OpenStreetMap brugergenerede, og der er derfor områder hvor kvaliteten ikke er så høj som andre steder. For at sige det pænt. Alle data har skullet indsamles fra grunden af rigtige mennesker! Og den slags tager tid, og da OpenStreetMap har kun eksisteret siden 2006, og er baseret på frivillige, har der ikke været resurser til så massiv en indsats som fx Google Maps, der har opnået sin position blandt digitale kort på 10 år og en god slat penge.

Staten har – med Kort- & Matrikelstyrelsen som håndlanger – indsamlet geografiske data over de seneste 200 år, og med en imponerende præcision: typisk 10 cm i brede og dybde, og 15 cm i højden. Men også stednavne er geodata, så de autoriserede navne på enge, bugte, øer, bakker, landsbyer og områder, har været en del af de statslige data.

Og Staten har siddet tungt på de data: For andre end offentlige myndigheder, og de som samarbejdede direkte med dem, har det været forbundet med store udgifter at få adgang til de statsgranterede, kvalitetssikrede og skattebetalte geografiske data. Og netop, at de geografiske data var indsamlet, kvalitetssikret og  tilgængeligjort for skattepenge, har været et centrale argument for at private skulle have adgang til de offentlige data på lige fod med det offentlige og deres samarbejdspartnere.

I EU har PSI-direktivet haft som erklæret mål at gøre de “uskadelige” statslige data offentligt tilgængeligt, og direktivet har været fremhævet mange gange, når personer fra åben data-bevægelsen har mødt det offentlige ved konferencer og lignende. Statens eget “Offentlige Data I Spil”, ODIS-initiativet kan også fremhæves som et godt eksempel, både på hvor gode viljerne har været, men også på hvor tungt og vanskeligt det praktiske dataarbejde er.

Fra den 1. januar 2013 har alle nu systematiseret adgang til præcise data over veje, stier, adresser, stednavne, højdekurver, matrikler mv. Det mest konkrete resultat er at vore kort, både Google Maps og OpenStreetMap bliver meget bedre: mere præcise og baseret på bedre oplysninger at lave kortene efter. Der kommer flere detaljer i kortene og mere af det hele. Men det er sådan set bare en lineær udvikling, og egentlig ikke så interessant.

Det interessante sker, når udviklere begynder at kunne tage det for givet at de basale oplysninger faktisk findes og kan bruge dem. Når adresser er offentlige, skal man ikke bruge FourSquares “folklocations”, men kan pege på et konkret punkt, vide hvor det er, og med andre data fortælle om regnskyllet ender der; om der er mere kriminalitet på pladser og torve end på veje; om de rige flytter oftere end de fattige, om det brænder oftere i byens tætte bebyggelse end i villakvarterer og meget andet, som blot kræver lidt fantasi og en pose friserede data.

Nu kan det godt forekomme lidt nørdet, at juble over at den danske stat vil frigive (“åbne”) for adgangen til kortdata. Sagen er, at det er et stort skridt. For med åbningen af de begrænsede data, kan man sige, at Staten er begyndt at redefinere sin opgave, fra at indsamle, opbevare og selv formidle data, til at være en service, der skaber kvalificerede data og gør dem tilgængelige som services. Og det kan man håbe “smitter” gennem hele det offentlige system, så det er en naturlig del af indsamlingen af data at de bliver udgivet som data til fri afbenyttelse

Digitaliseringsstrategien har netop også det formål, at data skal samles i færre, og bedre forbundne og systematiserede systemer, så Statens data om fx. virksomheder, ejendomskatter og lignende, lettere kan samkøres i en enklere sagsbehandling, og i sidste ende publiceres i en offentlig datadistribution.

Der er jo mange andre data, som også kunne gøre nytte i større sammenhænge: miljødata (jord-, luft-, støjforurening), transportdata (hvor kører danskerne biler, lastbiler, cykler og tog), skadestuedata mm.

Tak

I første omgang er det mest synlige resultat, at de eksisterende kort bliver bedre, men med tiden kan de åbnede data være med til at skabe større transparens i samfundet på mange flere områder end “bare” det geografiske.

 

Note

*) Selvom Google Maps er gratis for de fleste, kræver Google betaling ved et relativt stort antal dataforespørgsler, men også ved brug af kort til tryksager. Selvom det lyder ufarligt, har det bevirket at en del virksomheder er skiftet til bla.OpenStreetMap.